Banaue

Efter fem dage i Boracay tog vi flyet tilbage til Manila, for derefter at fortsaette op nord paa til bjerg-landsbyen Banaue. Turen viste sig at blive en noget omstaendig affaere. Da der desvaerre ikke gik nogen direkte busser fra Manila til Banaue (disse gaar aabenbart kun om natten) blev vi noedt til at tage en bus de foerste syv timer efterfulgt af en overnatning paa noget, der skulle vise sig at vaere et luder-hotel (hyggeligt!), og derefter 2 x 1 times koersel i to forskellige jeepneys (mini-busser, som de lokale koerer i - disse er ALTID propfyldte, saa man sidder MEGET taet). Turen dereop skulle dog vise sig at vaere det hele vaerd!


Vi tog paa en 6 timers lang hiking-tur i bjerglandskabet med privat guide, hvor vi saa baade vandfald og de flotteste rismarker i verden (ifoelge 'Lonely Planet' er rismarkerne i Banaue/Bantad verdens 8. vidunder). Det var virkelig smukt, og saa havde vi oven i koebet rigtig flot vejr (de lokale sagde at det var den foerste solskinsdag i en maaned). Dette gjorde dog ogsaa turen meget varm og anstrengende. Heldigvis var vores guide soed og tog sig paent af os: han bar baade vand og lavede vandrepinde til os, saa vi bedre kunne klare det haarde terraen.

Det 8. vidunder: rismarker saa langt oejet raekker

De lokale bor midt i mellem rismarkerne i smaa primitive huse

Vandfald

Paa hjemturen var vi blevet klogere. Vi ventede med at rejse fra Banaue til om natten, for derved at tage den direkte bus til Manila. Vi er nu taget videre til sydoest Filippinerne, naermere bestemt Donsol. Det er nemlig her de beroemte hvalhajer skulle gemme sig. Byen er en gammel fiskerby, og er kun kendt for hvalhajerne. Man kan vist heller ikke rigtig lave andet... Saa i morgen gaar det loes: baadtur ud til de op til 18m lange hvaler. Jeg krydser alt hvad jeg har for at vi faar lov til at faa et glimt af disse fantastiske store dyr (som heldigvis kun spiser plankton - ikke mennesker!)