Pulau Pangkor - fra abeparadis til menneskeparadis

Paa oeen 'Pangkor' stod den paa ren afslapning med sol, strand og masser af boglaesning!

Camilla travlt optaget af sin bog

Oeen er kendt som 'solskinsoeen' og i 'Lonely Planet' staar der ligefrem at solen ALTID skinner paa 'Pulau Pangkor', selv naar det regner alle andre steder i Malaysia (maaske det er Malaysias udgave af Bornholm..?). Vi kan kun bekraefte denne paastand; det var nemlig kun godt vejr mens vi befandt os paa oeen. Heldigvis! (fristes man til at sige...), her er nemlig ikke andet at lave end at tage paa stranden. Men det var ganske fint for os, som netop var kommet til oeen for at faa den sidste malaysiske sol og strand inden den staar paa storby (laes: shopping) og derefter hjemrejse. Vi havde oven i koebet hele stranden for os selv. Der er nemlig ikke mange turister paa 'Pulau Pangkor', hvilket var dejligt befriende! Kun om morgenen og om aftenen (naar der ikke var sol) kom de lokale til stranden for at bade, hvorfor vi altsaa naermest var de eneste mennesker paa stranden om dagen (jeg tror de lokale synes vi er sindssyge naar vi ligger og 'steger' i solen!). 

Juhuu..! Jeg bliver aldrig for gammel til at gynge

Vi havde 'Coral Bay' helt for os selv

Masser af (sol-) badning

Og en lille smule vandsport...

En stor del af 'Pulau Pangkor' er desuden skov, hvilket har resulteret i et rigt dyreliv. Vi var saa heldige baade at se vilde aber og 'Hornbill'-fugle (Malaysias nationalfugl) flere gange.

Nysgerrige aber stiller op til fotografering

'Hornbill'-fugle

Derudover havde 'Pulau Pangkor' de mest fantastiske solnedgange (som dog stadig ikke slaar solnedgangene hos Momse ved Vesterhavet...).

Foerste aften

Anden aften

Tredje aften

Sepilok - abeparadis

Fra 'Sandakan' tog vi paa en 1-dages tur til byen 'Sepilok', som ligger en times koersel fra 'Sandakan'. Her besoegte vi en af Borneos hovedattraktioner 'Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center', som er en slags rehabiliteringscenter for skadede eller 'hjemloese' orangutaner. Centeret tager sig f.eks. af smaa orangutang-unger, som er blevet vaek fra deres moedre. Paa centeret laerer orangutanerne at klatre, finde mad i naturen og paa anden maade at klare sig selv, indtil de en dag (forhaabentlig) kan slippes loes i naturen igen. Dette er dog en meget lang proces, som nemt kan tage 10 aar eller mere. Orangutangerne ligner nemlig mennesker til forveksling (baade fysisk og psykisk), og i naturen forlader ungerne foerst deres mor som 6-aarige. Saaledes bliver nogle af centerets orangutanger ogsaa ved med at komme tilbage til centerets omraade, for at faa mad de to gange om dagen.

Her er en orangutan, der i hvert fald har laert at klatre

Lange arme! En han-orangutan er 4 x staerkere end en menneske-mand

Orangutanerne var rigtig soede og vi saa hele fem af slagsen ved fodringstid (hvilket aabenbart er heldigt!), men centeret var efter min mening noget af et turistmaal. Overalt hvor man kiggede, var der turister der proevede at faa det perfekte billede af aberne, hvilket lidt oedelagde selve idyllen omkring skovomraadet (og selvfoelgelig ogsaa udsigten til orangutangerne!).

Masser af turister, men hvor er aberne?

Abe-mor med unge paa maven

Spisetid. Man aner ligheden med mennesker

Vi saa dog en rigtig fin film om centeret og deres projekt om at redde orangutangerne og omvende synet paa de truede aber blandt lokalbefolkningen, som tidligere har holdt dem som kaeledyr i smaa bure. Vi laerte desuden at 'Oran Utan' betyder 'skovens mand' og at orangutaner derfor IKKE hoerer til i et bur :-)

Da orangutangerne var faerdige med at spise fik de smaa aber resterne

Rester fra de riges bord = ABEFEST :-)

Fra 'Sandakan' tog vi den 6-timers lange bustur tilbage til 'Kota Kinabalu', hvorfra vi floej til Malaysias fastland, naermere bestemt hovedstaden 'Kuela Lumpur'. Her havde vi en enkelt overnatning inden vi tog bus og faerge til oeen 'Pulau Pangkor'. Her planlaegger vi at vaere 3 dage, for blot at slappe af paa stranden (og suge de sidste solstraaler til os), inden vi tager tilbage til 'Kuela Lumpur', som er vores sidste stop paa rejsen.

Sipadan - et hav af skildpadder og hajer (bogstaveligt talt!)

Fra 'Semporna' blev vi sejlet ud til en lille oe naer 'Mabul', hvor vi skulle overnatte. Foerste dag stod paa 3 dyk naer 'Mabul', mens anden dagen var 3 dyk ved 'Sipadan'. 'Mabul'-dykene var fantastiske (de flotteste jeg havde set paa davaerende tidspunkt), men stadig INTET i forhold til hvad jeg dagen efter skulle se ved 'Sipadan'! 

Camilla og jeg klar til at dykke

'Sipadan' betragtes som et af de bedste dykker-steder i hele verden, og med god grund! Havet omkring oeen er nemlig FYLDT med alverdens marineliv, hvilket blandt andet skyldes den 600m lange klippe-'vaeg', der gaar ned i havet. 'Vaeggen' stammer fra en tidligere vulkan og oeen 'Si Pa Dan' er saaledes placeret oven paa denne, forlaengst uddoede, vulkan. Dette betyder at der lever koraller paa siden af 'vulkan-vaeggen' (i stedet for kun paa havbunden), hvorfor man kun behoever at dykke et par meter ned for at se baade skildpadder, fisk og alt det andet flotte havliv.

Camilla og jeg ved oeen 'Sipadan'

Den kendte franske undervands-udforsker 'Jacques-Yves Cousteau' sagde en gang foelgende om 'Sipadan': “I have seen other places like Sipadan… 45 years ago. Now we have found again an untouched piece of art.”. Dette blev sagt for mange aar siden, men gaelder, ifoelge eksperter, stadig den dag i dag. Det er dog lettere sagt end gjort at dykke ved 'Sipadan'. Omraadet er nemlig blevet doebt 'Marine Park' og er derved fredet, hvorfor der kun er 120 dykkere der maa besoege stedet hver dag. Derfor var vi noedt til at 'booke' tid hele tre uger foer. Samtidig var det ret dyrt (1600 dk kr. for 6 dyk), men det var alle pengene vaerd!

'Sipadan' - smuk og ubeboet

Og hvad saa vi saa? ALT! Fra hajer til skildpadder (JAAA... skildpadder er fantastiske og det mest elegante dyr i hele verden!).

'Whitetip Reefshark' - dem saa vi mange af (billede fra Google)

Hajer = dejligt at have Cam at holde i haanden

'Green Turtle' (fra Google)

Overalt hvor man kiggede var der havdyr. Flere gange blev vandet helt moerkt, kun pga. kaempe fiske-stimer (tror der var flere hundrede fisk i hver stime). Det hele var fantastisk! Selv korallerne (som ellers er det kedelige) var saa smukke og farvestraalende.

Camilla og jeg under vand

Kaempe stime af 'Jackfish' (fra Google)

Jeg leger soestjerne

Dykker gennem grotte

Her er hoejdepunkterne over hvad vi saa under vand i loebet af de 6 dyk (ved ikke hvad alle tingene hedder paa dansk);
Morener, Triggerfish (den med store taender), Red Tooth Triggerfish (lille 'Triggerfish'), Trompet Fish (trompet-fisk?), Lionfish (tror det hedder en drage-fisk paa dansk), Jack Fish (kaempe fisk paa en halv meter, som ofte svoemmer i store stimer), Nemo'er, Titan Triggerfish, Longfin Batfish, Harkship Turtles (smaa skildpadder), Green Turtles (store skildpadder - mine yndlings!), Bluespotted Stingray (blaaspaettet rokke), Stone Fish (sten-fisk?), Whitetip Sharks (hajer med hvid finne) og Baracuda'er (stor og meget aflang fisk).



'Red Tooth Triggerfish' (fra Google)



'Lionfish' (fra Google)

'Nemo' (klovnefisk - fra Google)

'Bluespotted Stingray' (fra Google)

FANTASTISK! - FANTASTISK! - FANTASTISK! (intet mindre!).
Vi er nu taget med bus til byen 'Sandakan', hvor vi skal besoege orangutaner :-) 

Kota Kinabalu - what to do..?

Byen 'Kota Kinabalu' er egentlig ikke meget vaerd at skrive om - som 'Lonely Planet' skriver, saa byder byen mest af alt paa kedelige og graa betonbygninger. Saa hvorfor valgte vi overhovedet at tage til denne by..? Mest af alt fordi det var et godt 'mellem-stop' mellem 'Brunei' og 'Semporna', som er vores egentlige distination. Busturen fra 'Brunei' til 'Kota Kinabalu' var i ovrigt lidt af en historie i sig selv... Naar man koerer af vejen til 'Kota Kinabalu' krydser man nemlig graensen mellem Brunei og Malaysia intet mindre end 5 gange! Det betyder at man skal ud af bussen hele 10 gange for henholdsvis at 'stemple' ud/ind af det paagaeldende land. Derfor er vores pas nu taetpakket med brunei- og malaysiske stempler. Besvaerligt, men samtidig lidt sjovt!

Der er snart ikke plads til flere stempler i mit pas

Naa, men naar nu vi var havnet i 'Kota Kinabalu', saa valgte vi at faa det bedste ud af besoeget, selv om 'Lonely Planet' ikke har meget godt at sige om byen. Derfor tog vi til 'The Green Connection', som var en slags akvarie med fisk, hajer og (ikke mindst) skildpadder fra omraadet. Stedet var desvaerre ikke saerlig godt vedligeholdt, men vi fik da en lille forsmag paa hvad, der venter os af dykningen i 'Si Pan Dan'.

Mr. Turtle - jeg kan slet ikke vente med at moede ham uden glas i mellem os!

'Guitar-haj'

Morene - den ser altsaa lidt ond ud

Ja, de havde ogsaa slanger

Og naar man keder sig kan man jo ogsaa altid...

Spise pandekager med chokolade-stykker

...eller tage sjove billeder af Camilla :-)

Vi er nu taget videre med bus til byen 'Semporna'. Det er herfra vi skal dykke: foerste gang i morgen ved oeen 'Mabul', og saa igen dagen efter ved oeen 'Sipadan', hvor man skulle kunne se baade hajer og hele 20 skildpadder paa bare et enkelt dyk (wauw, kan slet ikke vente!).

Brunei - landet med de soedeste mennesker i hele Asien

Brunei er et lillebitte land paa Borneo med en befolkning paa kun 400.000. Landet adskiller sig MEGET fra resten af de lande vi har set i Asien. Saerligt pga. landets styreform - landet er nemlig regeret af en sultan, hvilket drager tankerne hen paa 'Alibaba og de fyrretyve roevere' :-)

Landet Brunei er kun en lille prik paa kortet

Hovedsproget i Brunei er malaysisk og de fleste indbyggere er muslimer (man ser dog overraskende mange kvinder uden toerklaede om hovedet). Brunei er desuden et temmelig rigt land (pga. deres rigelige maengder af olie), hvorfor de tilbyder baade gratis sygehjaelp og gratis skole til og med gymnasiet - dette er endda uden at de betaler skat! Den eneste skat, som man betaler i Brunei er vej-skat (svarende til 20 dollars om aaret) - Wauw, de maa have meget olie! I hele Brunei er det i oevrigt strengt forbudt at drikke alkohol paa offentlige steder, hvilket maaske er aarsagen til at her virker saa fredeligt.

Vores halvanden dag i Brunei tilbragte vi udelukkende i hovedstaden 'Bandar Seri Bagawan'. Her saa vi de to mest kendte moske'er i byen; den gamle klassiske ved navn 'Omar Ali Saifuddin Mosgue' (fra 1954) og den nye moderne moske (fra 1998), som jeg ikke kan huske navnet paa, men som er Bruneis stoerste moske.

Den gamle klassiske moske

Den nye moderne moske

Indgangen til den nye moske - alt var kaempe stort herinde!

Derudover var vi paa sejltur ned af floden kaldet 'Sungai Brunei', hvorfra vi saa verdens stoerste 'Water Village', hvor der bor hele 30.000 mennesker (de fleste bruger dog kun deres 'Water Village'-hus som en slags sommerhus, hvorfor de ligeledes ejer et hus inde paa land). Vand-landbyen var virkelig stor, og havde alt fra moske'er til brandstationer og skoler.

'Water Village'

En af de mange skoler paa 'Water Village'

Et klassisk 'Brunei'-hjem (paa 'Water Village')

Fra floden kunne man desuden se sultanens palads, som ellers er et lukket omraade. Kendtegnet ved paladset er en kaempe guld-kugle paa taget, der illustrerer maanen. Guldkuglen flytter sig alt efter hvor man ser paladset fra (dette er dog kun en illusion).

Sultanens palads med guld-maanen

Efter paladset sejlede vi til den naermeste 'Mangroove Forrest', hvor vi saa de meget specielle 'Naeseaber', som kun findes paa Borneo. Aberne var desvaerre meget hurtige, hvorfor det var umuligt at fange dem med kameraet, selv om de var ret taet paa baaden.

'Mangroove Forrest' - hjem for naeseaberne

Naeseabe (billede fra Google)

Paa vores forholdsvis korte besoeg i Brunei blev vi hele tre gange tilbudt lift af lokale 'bruneiere', der gerne ville vise os rundt i byen. Dette takkede vi uden toeven ja til (fordi folk er saa soede), og vi fik derfor fine privat guidede ture og mange gode historier om landet og dens befolkning, bl.a. om sultanens og hans tre koner! Rigtig spaendende at hoere om og de soedeste mennesker i hele Asien (maaske i hele verden..?). 

Brunei var i oevrigt ogsaa rigtig smuk om aftenen, hvor mange af deres store og stolte bygninger var belyst i alle regnbuens farver.

Oplyst monument i en af Bruneis mest kendte parker

Den gamle moske - nu med lys paa!

Ogsaa lige et close-up - fordi den var saa fin!

Vi er nu taget med bus tilbage til Malaysia-delen af Borneo, naermere bestemt 'Kota Kinabalu' (sejt navn i oevrigt!) - farvel til eventyrlandet med sultanen og de soede mennesker, der bestemt var et besoeg vaerd!