Si Phan Don - ren afslapning!

I foelge 'Lonely Planet' bliver stemningen mere og mere afslappet jo laengere syd paa man kommer i Laos, og netop som jeg troede at det ikke kunne blive mere afslappet, naaede vi 'Si Phan Don', som er en masse oeer i 'Mekong River'. 'Si Phan Don' betyder 'De fire tusinder oeer', og er et af de sydligste punkter man kan komme i Laos (der er dog kun 4000 oeer, hvis man taeller alle de smaa ubeboede oeer, der fremkommer under 'dry season' med). Vi valgte at bosaette os paa en af de lidt stoerre oeer kaldet 'Don Det', hvor vi boede i en fin lille bungalow. Stemningen her var saa afslappet at jeg flere gange troede jeg skulle falde i soevn ;-)

Foerste dag i 'Si Phan Don' brugte vi paa at cykle fra 'Don Det' til en anden oe kaldet 'Don Khon', hvor vi saa flere flotte vandfald. Der var desvaerre for meget stroem til at man kunne bade, saa vi noejedes med at nyde udsigten.

'Cykelmyggen' Mette

Vandfald

Mange vandfald samlet et sted

Min nye ven. Vi leger med Camillas kamera

Anden dagen stod paa ren afslapning med masser af bog-laesning i haengekoejer og en lille 'tubing-tur' (denne gang uden alkohol!) rundt i oehavet/'Mekong River'.

Camilla slapper af i haengekoejen ved vores bungalow

Tham Kong Lo

Efter Vientiante tog vi en 6 timers lang bustur ned til byen 'Tha Khaek', som ligger lige paa graensen til Thailand. Fra 'Tha Khaek' tog vi paa en 1-dages tur til 'Tham Kong Lo'. 'Tham Kong Lo' er navnet for den 7 km lange grotte, som befinder sig i et kaempestort 'limestone'-bjerg. Gennem hele grotten loeber 'Nam Hin Bun River', hvorfor det kun er muligt at passere grotten i baad. Grotten er endvidere naesten 100m i baade bredde og hoejde, der hvor den er stoerst, og det tager saaldes naesten 1 time at passere gennem hele grotten i en lille motordreven baad, som vi gjorde.

Limestone-bjerg

Ind- og udgang af grotten



Det var virkelig flot (tror naermest det er det flotteste jeg nogensinde har set!), men dog ogsaa lidt uhyggeligt da der var baelgmoerkt (grotten var kun oplyst de foerste 100m - herefter matte vi saette vores lid til vores pandelygter). Derudover stoedte vi paa grund med baaden flere gange, da det jo er 'dry season' og vandet derfor ikke er saa dybt; hver gang det skete, gav det et saet i mig, da tanken om at vaelte i vandet midt i moerket ikke ligefrem virkede tiltalende. Vi klarede dog turen uden at kaentre, og noed herefter en svoemmetur i solskinnet uden for grotten.

I grotten, hvor den var oplyst af lamper

Mere oplyst grotte

Camilla i moerket. Uhyggeligt!



Mmm... Svoemmetur og klippeudspring i solskinnet

Hovedstaden Vientiane - forfulgt af uheld

Det er som om uheldet forfoelger os... For at goere en lang historie kort, er der siden vi kom til Laos sket foelgende:
1) Camilla taber mit kamera i Nam Song River under tubing. Pga. stroem og mudder er det UMULIGT at finde det igen.
2) Vi er oemme og blaa overalt paa kroppen efter tubing.
3) Vi spiser paa indisk restaurente og bliver begge voldsomt syge med opkast (og det der er vaerre).
4) Vi falder paa 'motorbike' og faar begge store hudafskrabninger. 'Motorbiken' er egentlig en scooter, men alle i Asien kalder det en 'motorbike' - ved ikke hvorfor.

Uheld nr. 2. Mit blaa baglaar

Uheld nr. 4. Hudafskrabninger efter motorbike-styrt

Hmm... Jeg er ikke overtroisk, men kan alt dette have noget at goere med den "velsignelse" vi modtog her i Laos?? Heldigvis er intet saa slemt, at vi ikke kan grine af det (der skal bare lige gaa et par dage...), og jeg troester mig selv med at "nu kan det ikke blive vaerre!". Heldet maa vende nu!
Vientiane er meget anderledes fra de oevrige asiatiske hovedstaeder: her er naesten ingen trafik eller storby-stress. Her er heller ikke nogen 'rigtige' butikker og stemningen er MEGET afslappet. Til gengaeld er her meget (laes: overdrevet meget) varmt, og uden mulighed for at blive koelet af ved stranden er her faktisk FOR varmt!
Vi valgte at bruge foerste dag paa at pleje vores 'indiske syge' og besoege den lokale swimming pool for at blive koelet ned.
Dagen efter var vi heldigvis i bedring, saa vi besluttede os for at leje en 'motorbike' og koere de 24 km ud til den lokale 'Buddha Park', kaldet 'Xieng Khuan' og derefter besoege 'Pha That Luang', som er det vigtigste nationale monoment i Laos. Det var paa denne tur at det gik galt og vi faldt paa en hullet grusvej. Av! MEN: intet kan slaa os ud, saa vi fortsatte selvfoelgelig turen.

Paa motorbike foer det gik galt

Buddha Parken er, som navnet siger, en park fyldt med baade buddistiske og hinduistiske buddhaer, og blev bygget i 1958 af Luang Pu, som var en 'yogi-priest-shamen', som forenede hinduisme og buddisme. Parken var fin, og havde flere virkelig store Buddha-skulpturer.

Buddha Park

Kaempe Buddha

'Pha That Luang' er et kaempe 'guld' monument, som symboliserer baade buddisme og Lao-folkets oprindelse. Det skulle dog vise sig at monumentet var flottest paa afstand. Naar man kom taet paa kunne man nemlig see at guld-malingen var skallet af flere steder. Ret aergerligt, da det ellers var meget stort og praegtigt.

Camilla foran 'Pha That Luang'

 'Pha That Luang' taet paa

Meget maerkeligt! Forskellige priser alt efter om du er 'lao' eller turist

Vildskab i Vang Vieng

Efter at have modtaget velsignelse fra vores guesthouse-"papi" (ejeren af det gaeste-hus vi boede paa i Luang Prabang), tog vi bussen til Vang Vieng. En bustur, der normalt tager 6 timer, men som i vores tilfaelde tog hele 9 timer pga. en bus, der sad fast i mudderet (man kan aabenbart kun koere en vej til Vang Vieng..?). Vi kom dog sikkert frem, og til vores store glaede fandt vi baade sol og hele 40 grader her.
Vang Vieng er en lille by, som har to ting at byde paa: 1) Smukke og uspolerede naturomraader, 2) Fest, farver og glade dage. Som de kultiverede mennesker vi er, valgte vi selvfoelgelig at udforske begge omraader :-)
Foerste dag i Vang Vieng stod paa 'tubing'. Et koncept, hvor man flyder ned af 'Nam Song River' i en badering. Rundt om floden er der massevis af barer, og man flyder saaledes fra bar til bar, for til sidst at blive meget meget fuld. Hver gang man naar til en ny bar via floden, staar der folk klar til at kaste et reb ud til en, saa man kan blive trukket sikkert ind til breden.

Jeg flyder ned af floden i min 'tube'. Livet er skoent!

Mmm... 'Bucket' (spand med masser af alkohol)

Camilla er glad og "danser"

Udover drinks byder barerne paa forskellige aktiviteter, f.eks. forskellige 'slings', hvor man hopper ud i en slags svaevebane/gynge fra et hoejt punkt, for til sidst at hoppe 5-9 meter ned i vandet. Virkelig sjovt - det giver dog ogsaa mange store blaa maerker og megen oemhed (fandt vi ud af dagen efter).

Camilla og jeg goer os klar til at svaeve

Camilla i 'sling' lige foer hun hopper i vandet

Fest, farver og flere 'buckets'

Anden dag i byen var noget mere rolig. Her tog vi paa kajaktur ned af samme flod. Det var en virkelig flot tur paa ca. 10 km, hvor vi hele tiden havde udsigt til de omkringliggende bjerge. Turen boed desuden paa grottebesoeg. Denne grotte var en del anderledes end de andre grotter vi har set paa turen pga. dens stoerrelse og dens 'mangel' paa turister. Vi gik faktisk rundt i grotten helt alene - virkelig rart! Grotten var desuden ikke oplyst, saa vi maatte baere pandelamper for at kunne se bare en haand for os. Flere steder maatte vi i oevrigt kravle for at komme videre, da grotte-'vejen' var alt for snaever.

Klar til kajak: Camilla, jeg og Andre (vores brasilanske bodyguard)

 Camilla og jeg i kajak (bedre kendt som "The Dream Team")

Camilla i smukke omgivelser paa 'Nam Song River'

Grottebesoeg

Jeg kravler paa alle fire for at komme gennem grotten


Vi er nu taget med bus videre til Laos' hovedstad 'Vientiane', hvor vi planlaegger at vaere et par dage inden turen atter gaar videre. Fortsaettelse foelger...

Nu i Laos - Luang Prabang

Til trods for at Laos ligger lige ved siden af Vietnam paa verdenskortet, er det et helt andet land. Her er MEGET mindre trafik, og saaledes ogsaa meget mere roligt (Lunang Prabang er enddda en af de stoerste byer i Laos). Folk er evigt glade og smilende, hvorfor der er en rigtig god og afslappet stemning blandt alle. Maden er god; dog ikke ligesaa varieret indenfor det asiatiske koekken som i Vietnam (til gengaeld er maden billigere i Laos!). Vejrguderne her er dog ikke til at regne med: det skulle ifoelge de lokale (og Lonely Planet) vaere "dry season" nu, men det er altsaa alt andet end "dry"! Det har regnet lige siden vi kom tirsdag aften, og det ser ikke ud til at stoppe lige foreloebig. Og saa er det oven i koebet koldt (helt ned til 10 grader om natten)! Vi havde ellers lige set frem til sol og varme (for blot en uge siden var her hele 40 grader), hvorfor vi allerede i morgen drager videre syd paa til Vang Vieng, i haab om bedre vejr.

Luang Prabang er ellers en rigtig hyggelig by. Den er kendt som tidligere royal by, hvorfor her er masser af flotte store bygninger, templer og buddha'er i guld. Byen er omkranset af de to floder "Nam Khan" og "Mekong River", og der er saaledes en fin "flodpromenade" med masser af cafe'er og butikker.

Blot et par af de mange guld Buddha'er i byen

En af de mange flotte bygninger. Dette er Nationalmuseet

Dette skulle efter sigende vaere Buddha's fodspor

Udover selve Luang Prabang by fik vi reddet paa elefanter og set "Pak Ou Caves". Pak Ou Caves var to fine grotter, som var fyldt med baade skulpturer og Buddhaer-statuer Disse grotter fungerer som en slags buddistiske templer, hvor buddisterne i omraadet kommer mindst en gang om aaret for at bede. Grotterne var fine, men kan paa ingen maade sammenlignes med grotterne i "Ha Long Bay", som var langt flottere og stoerre.

"Pak Ou Caves"

Mange Buddha'er i tempel-grotten

Efter grottebesoeget var vi paa elefant-ridetur gennem en lille bambus-skov. Det var dog en baade kold og vaad fornoejelse, da regnvejret ingen ende ville tage. Elefanterne var dog soede, og meget glade for baade bambus og bananer.

Jeg fodrer elefanten "Khu" med bananer

"Khu" med os paa ryggen



"Mudderbad" i Sapa

Sapa ligger ca. 10 timers bustur fra Hanoi, og da vi flere gange har taget Vietnams natbusser med succes, valgte vi endnu en gang at benytte os af denne form for transport. Turen til Sapa skulle dog vise sig at blive en historie for sig. Efter ca. 9 timers koersel med natbussen fra Hanoi, blev vi vaekket af chauffoeren. Vi var naaet til byen Lao Cai, og bussen koerte aabenbart ikke laengere. Vi blev sat af ved turistbereauet i byen, hvorfra vi skulle videre med en anden bus. Efter en halv times venten begyndte vi at forhoere os om hvornaar bussen til Sapa ville afgaa. Dette var dog svaerere end som saa, da INGEN i hele Lao Cai by kunne snakke engelsk. Efter at have ventet to timer i total uvished, besluttede vi os for at ringe til vores hotel i Hanoi, som havde solgt os turen (Camilla havde heldigvis gemt visitkortet fra hotellet), da vi var begyndt at blive bekymrede for om vi var blevet snydt (vi havde trods alt betalt for en GUIDET tur!). Hotelmedarbejderen var heldigvis rigtig soed og hjaelpsom, og ringede til turistbereauet for derefter at ringe tilbage til os, for at forklare at bussen videre til Sapa blot var forsinket. Efter tre timers venten gik turen endelig videre mod Sapa. Da vi naaede Sapa blev vi hentet af en mand, som straks koerte os til vores hotel i Sapa paa sin motorbike. Her maatte vi hurtigt skifte til noget varmere toej (det var temmelig koldt og regnfuldt) inden vi blev koert videre til vores trekking-gruppe og guide, som vi skulle foelge resten af dagen. 

Det skulle hurtigt vise sig at vores fodtoej var helt galt. Vi havde begge ifoert os tynde laerrredssko, og opdagede til vores store overraskelse at alle andre bar gummistoeveler! Og med god grund; trekking-"stierne" mindede nemlig mere om ploejemarker end om egentlige stier. Baade Camilla og jeg gled rundt i mudderet og kunne slet ikke faa fodfaeste med vores tynde gummisko. 

Hmm... Trekking "sti"...?

Mudderskraent. Mange turister gled ned af denne

Vores "trekking-sko"

Heldigvis kom de lokale "village"-kvinder os hurtigt til undsaetning, og med en 'hjaelper' i hver haand klarede vi os i gennem mudderskaenterne uden at falde. Det endte faktisk med at vaere ret sjovt, og alle grinte hver gang en ny turist faldt paa numsen og gled ned af mudderskaenterne. 

Camilla faar hjaelp gennem mudderet

Min ene hjaelper

Sapa var virkelig smukt med sine mange rismarker, og mindede lidt om Banaue paa Filippinnerne (udover alt mudderet selvfoelgelig!). Det var devsaerre ret taaget foerste dag, hvilket selvfoelig gik lidt ud over udsigten fra Sapa by og ned paa rismarkerne i dalen.

Taage over bjergene

Smukke rismarker

Flere flotte rismarker

Paa vores 2. dag i Sapa var vejret heldigvis bedre; solen skinnede og det endte faktisk med at blive en meget varm trekking. Ironisk nok, da vi denne dag havde lejet gummistoevler og taget endnu mere toej paa end dagen foer.

2. dag: sol og skoen udsigt

Vi har laert lektien!

Trekking-turen gik denne gang til "Cat Cat Village", hvor vi baade saa de lokales hjem og oplevede fint vandfald undervejs. Det var en fin rute paa i alt 8 km, som trods sin korte distance alligevel var haard pga. af de stejle bjergskraaninger. Det var en virkelig smuk tur, og det var sjovt at se hvordan vejret skiftede fra hoej sol nede i dalen ved rismarkerne til taage og fugtigt vejr oppe i Sapa by. Camilla "snoed" dog og tog en motorbike paa vej op (hun var dog undskyldt, da hun havde ondt i sine knae).     

Kvinde med barn i "Cat Cat Village"

Selv boernene baerer rundt paa deres mindre soeskende

Vandfald

Vores rejse i Vietnam lakker nu mod enden. I morgen aften flyver vi nemlig til storbyen Luang Prabang i Laos. Vietnam har vaeret rigtig skoent og over al forventning, men det bliver dejligt at komme videre til et nyt land nu, hvor der forhaabentlig venter mange flere spaendende oplevelser.
Til sidst bliver jeg noedt til at naevne, at paa 1 maaned og 8 dage i Vietnam har jeg i alt brugt 10.032,04 dk kr. (dette er inkl. mad/drikke, hoteller, transport, guidede ture, shop-amok i Hoi An og flybillet til Laos). Vietnam = FANTASTISK!