søndag den 27. februar 2011

Nha Trang rundt

Vi naaede det hele! Foerste 'udflugt' blev scuba-diving. Ikke rigtig nogen succes... Kristina (Camillas soester) blev soesyg af sejlturen derud og sigtbarheden var virkelig daarlig, saa har stadig ikke set nogen skildpadder. Oev!
Til gengaeld fik vi set en masse historiske bygninger paa en af vores andre ture. Denne tur boed paa besoeg hos baade 'Po Nagar Cham Towers' (buddister kommer her for at bede og give offergaver til Buddha), 'Long Son Pagoda' (buddistisk tempel), Den store 'Buddha', 'Nha Trang Cthedral' (ja, for der er ogsaa kristne her!) og 'Ba Ho Falls' (tre fine smaa vandfald).

'Po Nagar Cham Towers'
'Po Nagar Cham Towers' og os i anstaendigt toej
Vietnamesisk dans ved taarnene
Den store Buddha
'Nha Trang Cathedral'
Turen til 'Ba Ho Falls' var den sjoveste, da vi maatte kravle af smaa kringlede og meget ujaevne klippe-stier for at komme hen til de smaa vandfald. Heldigvis havde vi to gode guider (to gamle vietnamesiske kvinder - de var virkelig seje!) med til at vise os, hvor det var bedst at placere sine foedder for at undgaa at falde. Vandfaldene skulle vise sig at vaere virkelig smaa, men de var stadig meget flotte og uspolerede, saa det var stadig hele turen vaerd.

Vandfald nr. 1; lille men fint
Klippevandring. Guiden hjaelper Marianne over vandet

Mig ved vandfald nr. 3
Camilla har tidligere boet her i Nha Trang i 3 maaneder, saa da vi blev inviteret hjem til Thi, som er en af Camillas bekendte fra den gang, takkede vi selvfoelgelig ja uden at toeve. Thi er gift med en dansk mand, som arbejder for det studiecenter Camilla var paa for 3 aar siden. De havde netop faaet en smuk lille pige, som jo kun gjorde besoeget endnu sjovere. Thi fortalte en masse om traditioner og skikke i forbindelse med det at vaere gravid her i Vietnam. Det er f.eks. ikke tilladt for moderen at gaa uden for hjemmet foer der er gaaet 1 maaned efter foedslen. Thi var ved at blive sindssyg af at skulle blive inden doere, saa jeg tror hun var glad for at faa besoeg af os.

Thi med baby
Aarh... Hun er soed! Tror jeg tager hende med hjem
Camillas foraeldre flyver tilbage til det kolde Danmark i morgen tidlig, hvorefter Camilla og jeg tager natbussen op til Hoi An (en tur paa ca. 11 timer). Det har vaeret rigtig hyggelig at have besoeg af Camillas familie - og helt ubeskrivelig skoent at spise rugbroed igen (de havde medbragt to pakker + leverpostej og makrel i tomat til os)! :-) Det bliver dejligt at komme videre nu efter 2 uger i Nha Trang. Kommer dog til at savne det gode vejr (det skulle efter sigende vaere en del koldere i Hoi An) og den laekre strand og pool.

Pool-sjov. Jeg kan flyve!

 Camilla og jeg ved poolen

tirsdag den 22. februar 2011

Der er fest i min mund

Paa stranden i Nha Trang gaar der smaa vietnamesere rundt og saelger alverdens ting fra solbriller til eksotiske frugter, kolde sodavand og skaldyr.

Solbrille-saelger

Kvinder der saelger toerret frugt
I dag kom dagen saa, hvor vi blev noedt til at smage skaldyrs-damens kaempe hummere, som kommer direkte fra fiskerbaadene. Camilla og jeg delte en hummer (for den var virkelig stor!), og slap i alt med den nette sum af 300 dong (hvilket svarer til omkring 90 dk. kr.). Den lille vietnameser, som vi koebte den af, grillede hummeren paa sin medbragte grill og vendte den i sin laekre hvidloegmarinade. Derefter fik vi den serveret midt paa stranden paa hendes lille taeppe. Det er det bedste fisk/skaldyr jeg nogensinde har smagt!! Her flere timer efter, er der stadig fest i min mund. Igen taler billederne vist for sig selv...

"Lobster-lady" med grill-udstyr

Hummeren tilberedes

 Mmm... Mums!

Fest i min mund

søndag den 20. februar 2011

Vi nyder livet i Nha Trang

Det er ikke fordi der er saa meget at sige; titlen siger faktisk alt: vi hygger os paa stranden, nyder solen og de store boelger i vandkanten. Udover strand, har Nha Trang budt paa baade vandland og jetski, saa indtil videre har opholdet her primaert staaet i vandaktiviteternes tegn, hvilket jeg jo er stor fan af.

Stranden i Nha Trang

Mad og drikke serveret paa stranden. Ren luksus!
Camillas foraeldre og soester er desuden kommet, og det lyder til at de er MEGET glade for det gode vejr og den laekre strand her. De naeste dage planlaegger vi at dykke (scuba) samt at besoege baade den lokale kaempe-Buddha, pagoda (en slags tempel) og vandfald.
Til sidst blot en masse billeder. De siger nemlig det meste: vi har det godt og nyder fortstat Vietnam i fulde drag!

Kristina (soester) og Camilla nyder poolen

Lokalt marked i Nha Trang

Jeg har koebt en 'Dragonfruit' paa markedet

'Dragonfruit': saftig frugt, der smager lidt ligesom kiwi
Naa ja, og saa lige en sidste ting, som jeg finder meget bemaerkelsesvaerdig; overalt i Asien kan man koebe body lotion med whitening, som goer huden mere hvid (dvs. det modsatte af brunecreme, som vi har i Danmark). Det er da vaerd at taenke over, at folk altid straeber efter at eje det udseende, som de ikke selv har...

Blegende body lotion

lørdag den 12. februar 2011

Mekong Delta

Fra Saigon af tog vi paa en 2-dages tur ud til Mekong Delta (Mekong River er floden, der loeber gennem Vietnam, Cambodia, Thailand, Laos og Kina).
Paa vores forskellige baadture paa Mekong Delta besoegte vi flere forskellige lokale plantager, bl.a. honningplantager, kokusplantager og flere forskellige frugtplantager. Turen boed desuden paa sejltur paa vietnamesisk stil med fine smaa baade (roet af to smaa vietnamesere) med fine viatnamesiske hatte til laans.

Vitnamesisk Mette

Baad-kaos paa Mekong Delta

Derudover besoegte vi det beroemte 'Floating Market', hvor al handel foregaar i de mange baade ude paa floden. Hver baad havde her sin helt egen specialitet, som de handlede med: der var f.eks. en ananas-baad, en graeskar-baad, en loeg-baad... 

Graeskar-baad
Ananas-baad
Udskaaret ananas fra ananas-baaden. Mums!

"Floating Market"
Vi er nu taget lidt laengere op nord paa i Vietnam, til strand-byen Nha Trang. Det er her Camillas foraeldre kommer og besoeger os om et par dage. Nha Trang bliver derfor vores hjem de naeste to uger. Her er ikke saa mange sevaerdigheder, men til gengaeld er der baade sol, strand og masser af barer, saa vi skal nok faa tiden til at gaa :-) Det er faktisk ogsaa meget rart at have en base for en stund, uden at skulle taenke paa at skulle videre (jeg har for foerste gang paa denne rejse pakket min rygsaek ud). 

onsdag den 9. februar 2011

Vietnam "nam nam"

I gaar ankom vi til Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon, som er hovedstaden i Vietnam.

De foerste par dage har staaet i historiens tegn. I gaar var vi paa "War Remnants Museum", som er et museum med billeder fra Vietnam Krigen. Forfaerdelige billeder af krig og oedelaeggelse af baade land, natur og mennskene her i Vietnam. Trods de meget haarde billeder var det en utrolig spaendende og laererig oplevelse. Samtidigt dog frygteligt at se, at de kemiske vaaben, som USA benyttede under Vietnam Krigen, stadig medfoerer baade fysiske og psykiske lidelser hos nogen nyfoedte den dag i dag, til trods for at krigen sluttede i 1975.

I dag tog vi en bustur ud af Saigon for at besoege et "Cao Dai"-tempel (er i tvivl om stavemaaden af denne religion). Cao Dai er en kombination af mange forskellige religioner (bl.a. hinduisme, buddisme, katolisme). Templet var meget specielt med mange farver og figurer. Vi kom i perfekt timing: lige da de skulle i gang med deres messe.


Cao Dai-tempel set udefra

Messe i templet
Efter tempel-besoeget tog vi videre til "Cu Chi"-tunnelerne, som er de tunneler vietnameserne byggede under Vietnam Krigen for at forsvare sig selv. Under krigen ryddede amerikanerne hele Cu-Chi omraadet for alle huse og alt skovomraade; den eneste maade vietnameserne i dette omraade overlevede paa, var ved at bygge primitive faelder og gemme sig i de underjordiske tunneler. Tunnelerne den gang var meget smaa: de tunneler vi gik i i dag var lavet stoerre til aere for turisterne (de var dog stadig meget smaa!).

Oprindelig tunnel-indgang. Jeg kan kun lige klemme mig ned.

'Turist-venlig' tunnel. Stadig ikke meget plads.

Vietnam er meget forskellig fra Filippinnerne. Her er for det foerste endnu billigere (vi betaler f.eks. kun det der svarer til 30 kr./nat for vores kaempe vaerelse med baade fjernsyn og eget toilet og bad).

Jeg er mange-millionaer! Desvaerre svarer 1 million dong kun til ca. 300 dk kr.

For det andet er maden MEGET bedre: den bestaar af masser af groentsager, ris, nudler, fisk, koed og masser af krydderier. Lige noget for mine smagsloeg! (derfor titlen Vietnam "nam nam"). 

Vietnamesisk mad tilberedt ved bordet.

Derudover er vietnameserne utoligt hoeflige og venlige uden at det bliver for meget (det blev hurtigt for meget paa Filippinnerne, hvor de konstant tiltalte os "Maem"). Her er dog meget trafik, saerligt i form af deres motor-bikes, som alle vietnamesere aabenbart koerer paa; naar man skal over vejen, bliver man nodt til at gaa selv om at der ikke er fri bane, og saa bare holde vejret og haabe paa at de koerer uden om. Trods trafikken er byen dog nogenlunde ren og paen.

Hold vejret og gaa

fredag den 4. februar 2011

Hvalhajen er mit nye yndlings-dyr

Vi er netop kommet tilbage til vores hostel efter baadtur ud til hvalhajerne i Donsol.


Forventningens glaede - ombord paa baaden


Vi var ude paa vandet i 3 timer og snorklede med hvalhajer hele 4 gange (dette er meget - nogen ser dem slet ikke)! Flere af gangene, naar vi var i vandet, var hvalerne oppe i overfladen i flere minutter og jeg svoemmede mindre end en meter vaek fra dem! Det er det vildeste jeg nogensinde har proevet!!! Selv om hvalerne er saa store (dem vi saa var omkring 10-13m lange) bevaeger de sig saa ubesvaeret og elegant. De er virkelig smukke med deres store finner og deres fine hvide pletter paa ryggen.

Hvalhajens ryg - fine hvide pletter

Hver gang maendene i baaden spottede en hvalhaj sprang vi hurtigt i med vores snorkel-udstyr. Flere af gangene skulle hvalhajen vise sig at vaere lige under os. Man faar lidt et chock naar man kigger ned og man ser en 10m lang hval. Der blev dog hurtigt crowded af andre turister, som ligesom os, ville have et glimt af hvalen. Heldigvis svoemmer jeg hurtigere end de fleste, hvorfor jeg kunne se hvalen helt taet paa uden at blive svoemmet ned af menneskemaengden. Takket vaere mit nye undervandskamera fik jeg desuden baade billeder og video-film af hvalerne.

Hvalhaj set fra siden

Hvalhaj set bagfra


Jeg er saa glad nu, og jeg foeler mig saa priviligeret at jeg faar lov til at opleve alle disse fantastiske ting. Har i oevrigt faaet uploadet billedet fra baade mit dykker-kursus (se under Boracay) og fra rismarkerne (Banaue).

Banaue

Efter fem dage i Boracay tog vi flyet tilbage til Manila, for derefter at fortsaette op nord paa til bjerg-landsbyen Banaue. Turen viste sig at blive en noget omstaendig affaere. Da der desvaerre ikke gik nogen direkte busser fra Manila til Banaue (disse gaar aabenbart kun om natten) blev vi noedt til at tage en bus de foerste syv timer efterfulgt af en overnatning paa noget, der skulle vise sig at vaere et luder-hotel (hyggeligt!), og derefter 2 x 1 times koersel i to forskellige jeepneys (mini-busser, som de lokale koerer i - disse er ALTID propfyldte, saa man sidder MEGET taet). Turen dereop skulle dog vise sig at vaere det hele vaerd!


Vi tog paa en 6 timers lang hiking-tur i bjerglandskabet med privat guide, hvor vi saa baade vandfald og de flotteste rismarker i verden (ifoelge 'Lonely Planet' er rismarkerne i Banaue/Bantad verdens 8. vidunder). Det var virkelig smukt, og saa havde vi oven i koebet rigtig flot vejr (de lokale sagde at det var den foerste solskinsdag i en maaned). Dette gjorde dog ogsaa turen meget varm og anstrengende. Heldigvis var vores guide soed og tog sig paent af os: han bar baade vand og lavede vandrepinde til os, saa vi bedre kunne klare det haarde terraen.


Det 8. vidunder: rismarker saa langt oejet raekker



De lokale bor midt i mellem rismarkerne i smaa primitive huse

Vandfald
Paa hjemturen var vi blevet klogere. Vi ventede med at rejse fra Banaue til om natten, for derved at tage den direkte bus til Manila. Vi er nu taget videre til sydoest Filippinerne, naermere bestemt Donsol. Det er nemlig her de beroemte hvalhajer skulle gemme sig. Byen er en gammel fiskerby, og er kun kendt for hvalhajerne. Man kan vist heller ikke rigtig lave andet... Saa i morgen gaar det loes: baadtur ud til de op til 18m lange hvaler. Jeg krydser alt hvad jeg har for at vi faar lov til at faa et glimt af disse fantastiske store dyr (som heldigvis kun spiser plankton - ikke mennesker!)