Vietnam "nam nam"

I gaar ankom vi til Ho Chi Minh City, bedre kendt som Saigon, som er hovedstaden i Vietnam.

De foerste par dage har staaet i historiens tegn. I gaar var vi paa "War Remnants Museum", som er et museum med billeder fra Vietnam Krigen. Forfaerdelige billeder af krig og oedelaeggelse af baade land, natur og mennskene her i Vietnam. Trods de meget haarde billeder var det en utrolig spaendende og laererig oplevelse. Samtidigt dog frygteligt at se, at de kemiske vaaben, som USA benyttede under Vietnam Krigen, stadig medfoerer baade fysiske og psykiske lidelser hos nogen nyfoedte den dag i dag, til trods for at krigen sluttede i 1975.

I dag tog vi en bustur ud af Saigon for at besoege et "Cao Dai"-tempel (er i tvivl om stavemaaden af denne religion). Cao Dai er en kombination af mange forskellige religioner (bl.a. hinduisme, buddisme, katolisme). Templet var meget specielt med mange farver og figurer. Vi kom i perfekt timing: lige da de skulle i gang med deres messe.

Cao Dai-tempel set udefra

Messe i templet

Efter tempel-besoeget tog vi videre til "Cu Chi"-tunnelerne, som er de tunneler vietnameserne byggede under Vietnam Krigen for at forsvare sig selv. Under krigen ryddede amerikanerne hele Cu-Chi omraadet for alle huse og alt skovomraade; den eneste maade vietnameserne i dette omraade overlevede paa, var ved at bygge primitive faelder og gemme sig i de underjordiske tunneler. Tunnelerne den gang var meget smaa: de tunneler vi gik i i dag var lavet stoerre til aere for turisterne (de var dog stadig meget smaa!).

Oprindelig tunnel-indgang. Jeg kan kun lige klemme mig ned.

'Turist-venlig' tunnel. Stadig ikke meget plads.

Vietnam er meget forskellig fra Filippinnerne. Her er for det foerste endnu billigere (vi betaler f.eks. kun det der svarer til 30 kr./nat for vores kaempe vaerelse med baade fjernsyn og eget toilet og bad).

Jeg er mange-millionaer! Desvaerre svarer 1 million dong kun til ca. 300 dk kr.

For det andet er maden MEGET bedre: den bestaar af masser af groentsager, ris, nudler, fisk, koed og masser af krydderier. Lige noget for mine smagsloeg! (derfor titlen Vietnam "nam nam"). 

Vietnamesisk mad tilberedt ved bordet.

Derudover er vietnameserne utoligt hoeflige og venlige uden at det bliver for meget (det blev hurtigt for meget paa Filippinnerne, hvor de konstant tiltalte os "Maem"). Her er dog meget trafik, saerligt i form af deres motor-bikes, som alle vietnamesere aabenbart koerer paa; naar man skal over vejen, bliver man nodt til at gaa selv om at der ikke er fri bane, og saa bare holde vejret og haabe paa at de koerer uden om. Trods trafikken er byen dog nogenlunde ren og paen.

Hold vejret og gaa